Formålet med "Indledende konfirmationsforberedelse" er, som også ved konfirmander, at gøre børnene fortrolige med den kristne børnelærdom og gudstjenesten, samt at give dem mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med deres kirke og præster. Det foregår ved sang, dramatik, bibelhistorie, samtale og leg. Som afslutning på forløbet er børnene med til at planlægge og afholde en gudstjeneste.

Det er frivilligt og ganske gratis at deltage i undervisningen, og det er ikke en forudsætning for siden hen at blive konfirmeret. Det skal også understreges, at udøbte børn gerne må deltage.

Præsten kontakter skolen, når nye hold startes op.