Medlemsskab af Folkekirken
Optagelse i Folkekirken
Når man bliver døbt, enten som barn eller voksen, bliver man automatisk medlem af Folkekirken. Men du kan også melde dig ind, hvis du er døbt med en kristen dåb. Ønsker du at blive meldt ind i Folkekirken, kan du altid kontakte en af sognet præster eller kirkekontoret.
Udtrædelse af Folkekirken
Udtrædelse af Folkekirken kan ske ved skriftlig henvendelse til kirkekontoret via dette link.
Som medlem af folkekirken har du ret til at få foretaget kirkelige handlinger i din sognekirke med medvirken af sognets præst. Denne ret fraskriver du dig ved udmeldelse. Det betyder blandt andet, at du ikke har krav på at blive begravet fra en kirke af en præst. Desuden kan du som udmeldt heller ikke gratis erhverve dig et gravsted på kirkegården. Der gælder særlige takster.