Den sidste mandag i hver måned afholder Ældre Sagen Demenscafé i Sognehuset på Ringvejen 17 i Skovby fra kl. 14.30 - 16.30.

Caféen er for mennesker med hukommelsesproblemer samt deres pårørende, familie og venner, og formålet er socialt samvær, erfaringsudveksling samt gensidig støtte og forståelse.

Der er ingen tilmelding, og der kan købes kaffe/kage til 20 kr.

Yderligere oplysninger fås hos frivillig fra Ældre Sagen, Elsebeth Jørgensen, tlf. 23 34 91 05.