Hvad går din kirkeskat til?

For provst i Skanderborg Provsti, Laura Gylden-Damgaard, er det vigtigt, at folk ved, hvad de får for deres kirkeskat, og hvad de bidrager til.

”Medlemmerne af folkekirken understøtter både bevarelsen af vores kulturarv med alle de mange middelalderkirker, de smukke kirkegårde, et rigt og varieret musikliv, undervisning af børn og unge, socialt arbejde og så selvfølgelig alle de mange gudstjenester og kirkelige handlinger, som gennem livet forvandler vores almindelige tid til højtid”. 

Kirkeskat er et medlemsbidrag, du betaler som medlem af folkekirken. I Skanderborg Kommune betaler man 0,86 % af sin skattepligtige indkomst. Det er lige under landsgennemsnittet. I kommunen er 8 ud af 10 indbyggere medlemmer af folkekirken. Så det er et meget stort fællesskab, der selv midt i en krisetid er med til at bakke op om, at kristendom, kultur, historie og dannelse er vigtigt for sammenhængskraften – også selvom elregningen presser sig på. 

VIA KIRKESKATTEN BIDRAGER DU BL.A. TIL:

• Gudstjenester og kirkelige handlinger.
  Hver søndag holdes der gudstjenester i de lokale kirker over hele landet. Men også kerneydelser som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse betales af kirkeskatten. Er du medlem af folkekirken, kan du gratis fejre bryllup og blive begravet eller bisat fra kirken. Ikke-medlemmer skal betale for disse ydelser.
   
• Et levende kirke- og kulturliv.
  Kirkerne lægger over hele landet hus til mange kulturelle og sociale arrangementer som koncerter, foredrag, kor, studiekredse, babysalmesang, legestue, selvhjælpsgrupper, velgørende organisationer mm. og bidrager derved til et aktivt lokalsamfund i en tid, hvor mange forretninger og institutioner efterhånden er lukkede.
   
• At folkekirken kan udføre socialt arbejde.
  Det kan f.eks. være uddeling af julehjælp, sorggrupper for alle aldre, samværsgrupper eller besøgstjenester hos ældre og ensomme. 
   
• Vedligeholdelse af kirker og kirkegårde.
  Danmarks landskab er præget af de ca. 2.400 kirker og omkring 2.000 kirkegårde, der er spredt ud i landet. Bidraget fra kirkeskatten sikrer, at kirkebygningerne kan vedligeholdes og tusind års Danmarkshistorie, kunst- og kulturskatte bevares. Nogle steder – som her i Skanderborg – bliver kirker og kirkecentre brugt så hyppigt, at der skal bygges nyt. Desuden har Danmark en særlig tradition for velplejede kirkegårde, hvor alle må komme. Indkøb af kunst til kirkerne spiller også en vigtig rolle for 'det generelle kunstmarked'.
   
• At børn og unge undervises i kristen tro og kulturarv.
  Præsterne og folkekirken sørger for, at børn i hele landet kan gå til konfirmationsforberedelse og minikonfirmand i lokalområdet. På den måde bliver den kristne kulturarv ført videre til de næste generationer. Derudover er der kommet mange skoletjenester til, der i samarbejde med skolerne laver ikke-forkyndende undervisning, så børnene får mere viden om kirke, historie og kristendom og lærer om dens betydning for dansk kultur.
   
• Præsternes arbejde.
  Folkekirken har knap 2.100 præster (årsværk) fordelt over hele landet. Desuden er der præster på særlige områder som sygehuse, hospice, fængsler, forsvaret og nogle uddannelsesinstitutioner. Præsterne holder personlige, eksistentielle samtaler med folk, der ønsker det, når livet kradser, og gudstjenester ”ude af huset”. Det betyder, at alle danskere har mulighed for at komme i kontakt med en præst og kan vende både lette og tunge problemer med ro i sindet, da præsten som den eneste embedsperson har fuld tavshedspligt.
   
• Personregistrering.
  Personregistrering er en opgave, folkekirken løser for staten. Det betyder, at oplysninger vedr. fødsler, navne, navneændringer, faderskab, dødsfald og ægteskab registreres i sognene. Det er også på kirkekontoret, at du kan rekvirere fødsels-, person- og dåbsattester. Personregistreringen er en forvaltningsopgave uden religiøst indhold. Folkekirken har derudover stået for hele digitaliseringen af de gamle kirkebøger.

Da folkekirken er demokratisk styret, har du som medlem af folkekirken desuden stemmeret og kan stille op til menighedsrådet og få indflydelse på lokale aktiviteter og på, hvordan pengene bliver brugt lokalt.

Kilde: www.folkekirken.dk