Fødsel

En fødsel skal meldes til bopælssognet.
Hvis der har været en jordemoder tilstede ved fødslen, indberetter hun fødslen til bopælssognet.
Hvis der ikke har været en jordemoder tilstede ved fødslen, skal I selv underrette bopælssognet.

 

Omsorgs- og ansvarserklæring

Hvis forældrene er gift, når barnet bliver født, bliver faderskabet automatisk registreret.

Hvis forældrene ikke er gift, skal der udfyldes en omsorgs- og ansvarserklæring. I kan vælge at udfylde erklæringen før barnets fødsel eller inden 14 dage efter barnets fødsel. I begge tilfælde udfyldes erklæringen på www.borger.dk

Udfyldes omsorgs- og ansvarserklæringen før barnets fødsel, modtager I en kvittering fra Familieretshuset i e-boks. Denne kvittering skal afleveres på kirkekontoret senest 14 dage efter barnets fødsel.

Udfyldes omsorgs- og ansvarserklæringen inden for de første 14 dage efter barnets fødsel, vil kirkekontoret registrere faderskabet. Når registreringen er gennemført modtages en personattest på barnet i forældrenes e-boks som kvittering for registreringen.

Når I ansøger, skal I være opmærksomme på, at begge forældre skal signere. Hvis I oplever problemer, kontakt da kirkekontoret.

Find telefon nummer og addresse under "kontakt" fanen øverst på siden